Supervision
Supervision er et rum, der skaber plads til det som man i sit arbejde og faglige relationer går og bærer med sig, eller bøvler med.
Dette kan være relateret både til faglighed, kompetencer og personlige erfaringer
Den fagprofessionelle selv er sit eget væsentligste redskab i kontakten med andre, og derfor er et vigtigt fokus i supervision netop kontakt.
Den enkelte medarbejder tilegner sig indsigt i egen måde at være, reagere og agere på i sin professionelle væren, som en forudsætning for at kunne være sammen med den anden (barnet, borger, patient, klient, kollega m.fl.)
Når vi som professionelle skal bidrage til, at den anden kan rumme sine oplevelser og situation, er det væsentligt at vi har en fornemmelse af vores egne ressourcer og forhindringer.
Dermed øger vi vores fagpersonlige kompetencer.
Supervision kan foregå på jeres arbejdsplads eller i mit lokale.
Supervisionsgruppe for psykoterapeuter
Jeg tilbyder supervision i mindre grupper til privatpraktiserende psykoterapeuter, hos mig i Middelfart.
Gruppen mødes efter aftale, f.eks. 3-4 timer ca. hver 6. uge.
Alle grupper er pt. fuldt optaget.
Ønsker du at komme på venteliste til en plads, er du meget velkommen til at kontakte mig.